d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



GYS i Hjørring trækker spor til Hirtshals, Tversted og Ugilt

15. januar 2020 - kl.11:22 - af:

Christian _Andersen_instruktør 600x250

Er du til gys og lokale optagelser, så gå ikke glip af aftenens event i Hjørring MovieHouse, som viser filmen “Ingen skal sove”.

Instruktøren er lokal – og det er flere af optagelserne også.

Christian Andersen, som er instruktøren bag filmen er født og opvokset i Hirtshals, og en del af hans film er

optaget i både Tversted og Ugilt.

Christian har instrueret flere kortfilm, men ‘Ingen skal sove’ er hans første spillefilm, der er blevet til med støtte fra Aarhus Filmværksted og produceret af SwulliFilm, som Christian startede i 2015.

Nordjylland og Aarhus lagde kulisser til, da den blev lavet på et lavbudget på en million kroner, på 17 meget lange arbejdsdage og uden kendte navne.

Christian Andersen er spændt og nervøs. Selv om hans første spillefilm er solgt til 15 lande, er han er usikker på, hvordan den bliver modtaget af publikum i biograferne og af anmelderne.

– Jeg tabte mig syv kilo og var helt udmattet. Det blev et maratonløb, men hvis du skal blive taget seriøst i filmbranchen, skal du lave spillefilm, siger han.

Filmen er netop blevet vist ved en forestilling i Øst for Paradis i Aarhus og ved Cph Pix i København.

Christian Andersen er 32 år og en atypisk filminstruktør. Han har ikke gået på Filmskolen, men er uddannet på Aarhus og Københavns universiteter i statskundskab. Han har en fortid i Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet “Deadline” på tv.

“Jeg ønskede med ‘Ingen skal sove’ at lave en film om overlevelse.Det er en film om overlevelse, både som et urinstinkt i menneskets natur og som en social konvention bygget op om etik, moral og ansvar for fællesskabets bedste. Værdier, der flere steder i vores samfund synes truet, oplyser Christian.

– Menneskets naturlige trang til at overleve har siden stenalderen udviklet sig til at holde sammen i organiserede samfund, hvor mennesket frivilligt opgiver frihed mod regler for at være stærkere sammen. Hvad sker der når vi opgiver disse regler?

– Efter et voldsomt overgreb flygter Maria med sin manipulerende kæreste Jonas ud i nattens mulm og mørke. De to finder ly på en isoleret gård, hvor den karismatiske leder Elliot har oprettet et selvforsynende kollektiv, fri for moderne teknologi og bekymringer. Men under den jyske idyl gemmer der sig grumme hemmeligheder, og mens Maria langsomt lader sig drage af kollektivets letsindige levevej, finder hun ud af, at hun er hoppet fra en farlig situation til en ny, lyder det om filmen.

– ”Ingen skal sove” er en lavbudgetfilm, der tager elementer fra horror- såvel som thrillergenren. Den er mere stemningsmættet end chokerende og tager den udgangspunkt i vores eget samfunds skyggesider, hedder det endvidere.

Bæredygtig kulturskabelse

– Filmen har skabt en ny model for bæredygtig kulturskabelse. Det stemmer med Swullifilms idealer. Tanken er, at involvere flere lokale partnere for at give værdier tilbage til samfundet allerede under filmens produktion.

“Ingen skal sove” er blevet til i samarbejde med blandt andre Aalborg, Hjørring og Frederikshavn Kommuner, EUC Nord, Filmmaskinen i Frederikshavn og lokale foreninger.

Filmen bliver vist i 25 danske biografer i januar, og da den var på festival i Cannes, blev den solgt til USA, Canada, Asien, New Zealand, Italien, England, Irland, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Tyskland, Belgien og Danmark.

Ny film fra Hirtshals på vej

Christian Andersen har allerede et nyt filmprojekt i støbeskeen.

– En film fra Christians egen hjemegn Hirtshals. I 1981 druknede tre fiskere og seks redningsfolk, da redningsbåden RF2 kæntrede på vej ud for at assistere en kutter i nød. I 2021 er det 40 år siden, og så skal filmen gerne ud.

Christian håber på støtte fra Den Vestdanske Filmpulje. Christian kendte folk, der var med på bådene og er i kontakt med nogle af dem, der stadig husker det.

Det bliver en film set fra kvindernes synspunkt. De passede hjemmet, når fiskerne var ude, og når de kom hjem var der fest, siger Christian Andersen, hvis far også var fisker.

Mød i aften – Christian Andersen

Hjørring MovieHouse er et af 8 steder, som i aften viser thrilleren ”Ingen skal sove”  kl. 20.00. Filmen r  vist i Hjørring Moviehouse, som blot et af otte steder i landet.

Mød op i Foyeren fra kl 19.00, hvor Hjørring MovieHouse byder på et glas Bobler, lidt Chokolade samt et besøg af diverse skuespillere og den lokale Instruktør Christian Andersen

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion